På denne side finder du to verdener - den ene er vores egen verden, hvor almindelige mennesker lever deres trivielle liv, den anden er Malavien, et land fyldt med fantasy-væsner af alle afskýgninger. Det der bogstavligt talt forbinder de to verdener er portaler igennem dimensionerne. Begge portaler er placeret i Oxford i vores verden og i og ved byen Aduran i den anden verden. Den ene portal styres af griske og magtglade mænd og kvinder på begge sider. Der eksisterer også en lille glemt portal, som ikke styres af nogen. Her kan tilfældige mennesker og væsner krydse igennem og ende i en verden lig noget, de aldrig har set før.
Spring ind i deres historie og deltag i kampen mod det onde og oplev forunderlige ting!
De 5 hurtige!
1. Man skal have lige mange af karaktertyperne "menneske" og "fantasyvæsen" - har du et fantasyvæsen skal din næste nye karakter være et menneske.
2. Husk at snakke pænt til dine medspillere! Her er plads til alle :)
3. Vil du være en race som ikke er skrevet ned? Udfyld en racebeskrivelse og ansøg om at få den godkendt!
4. Alle former for "Godmode", "Powerplay" o.l. bliver ikke tolereret!
5. Har du spørgsmål? Kontakt en admin, ingen af dem bider!
Post by Alexandra Evans on Mar 20, 2013 15:40:55 GMT 1
Alexandra overvejeed hans ord med blikket på pejsen. Alle de hylstre han ville bruge - for hende var det ikke et problem med mindre det gik ud over hendes alliancer. "Hmm.." Sagde hun og så på ham. "For mig kan I tage hvad i vil have.. Dog forventer jeg at i vælger med omhu og ikke vælger nogle som står som vigtige personer i min alliance.. men faktisk kan det komme mig til gode, hvis du og resten af din slags står ved min side.." Hun smilede sukkersødt og kastede skødesløst med hovdet. "Portalen er helt jeres.. Dog vil jeg fra tid til anden, så fremt det er nødvendigt, gerne kunne gå igennem og hente krigere fra den anden side. Folket der er ynkeligt og vilje svagt så de skulle være nemme at lokke. Naturligvis betaler jeg for det hvis I tilgengæld giver mig jeres støtte..." Hendes ord var velovervejede og kontante.
Jeremiah betragtede hende lidt. Det lød som om, at der var en aftale i hus. Han havde ikke tænkt sig at forstyrre hende planer - hvad resten af hans medvæsner havde af planer kunne han ikke sige, men her var der ingen problemer. "Stå ved hendes side", njah, nu fik de at se. Han kunne ikke lige love at han ville støtte hende, men dog lade hende være i fred, så længe hun ikke forstyrrede ham. Han skubbede sig ud fra bordet og rettede atter på sin kofte med en ubevidst bevægelse. "Det lader til, at vi har en aftale." Hvor fast den ville være, ville de få at se, men ind til videre var det en god start. Nu skulle han blot spekulere på, om der var nogen måde at han kunne forsikre sig i mod, at hun brød sin del og fortalte nogen omkring hans.. indre væsen. Et stik af irritation ramte ham. Det var da også satans, at han havde blottet sig. Når han havde gjort det før, havde det altid været med døden til følge - for modparten. Men baronessen var for højt oppe til at han ubemærket kunne skaffe hende af vejen. Hans tanker var allerede på vej ud i spekulationernes vildskab, men han fik hevet sig selv tilbage til nuet. Han vendte sig atter mod den unge kvinde. Hvad så nu?