Post by Joshua Walker on Feb 1, 2014 15:51:34 GMT 1
Joshua vågnede tidligt den første morgen på Amatystslottet. I de første par minutter hvor han stadig havde ligget groggy i sengen, var han overbevist om at han havde drømt det hele, og at han stadig ikke var helt ude af drømmen. Men som minutterne gik, og han stadig befandt sig i en stor seng i et gæstekammer på slottet, var det åbenbart at det var virkelighed.
Det blev kun bekræftet da en kammerpige bankede på døren og trådte indenfor med et sæt tøj i hænderne og satte det fra sig på en stol ved siden af Joshuas seng. Hun sendte ham et venligt smil og bød ham en god morgen, før hun vendte på hælen og forlod kammeret igen. Joshua satte sig op og ned sig lidt i øjnene, før han tog tøjet tjenestepigen havde bragt til sig. Selvom at han havde givet udtryk for at hans normale tøj var fint nok, virkede det alligevel som en smart idé at passe bedre ind i Malavien – specielt efter hvad baronessen havde fortalt ham om greven. Han ville ikke ende med at der gik rygter om et menneske fra hans verden der rendte rundt.
Efter at have iklædt sig mere passende klæder, bestående af en mørk dublet og matchende bukser- begav Joshua sig rundt på slottet og udforskede de mange lange gange. Hans antræk var måske ikke det mest luksuriøse, eller hvad han ville anse som moderigtigt, men så længe det fik ham til at passe ind på slottet, var han tilfreds.
Han iagttog de glødende sten i slottets vægge og måtte igen kæmpe imod fristelsen af at røre dem, selvom at baronessen havde sagt at hun ikke kunne lagre elektricitet i dem endnu. Han standsede op ved et vindue der gav ham en storslået udsigt over landet derude, og han kunne se skoven han var dukket op i og søen hvor han blev fundet. Han sukkede drævent og lænede albuerne mod vindueskarmen.
Det blev kun bekræftet da en kammerpige bankede på døren og trådte indenfor med et sæt tøj i hænderne og satte det fra sig på en stol ved siden af Joshuas seng. Hun sendte ham et venligt smil og bød ham en god morgen, før hun vendte på hælen og forlod kammeret igen. Joshua satte sig op og ned sig lidt i øjnene, før han tog tøjet tjenestepigen havde bragt til sig. Selvom at han havde givet udtryk for at hans normale tøj var fint nok, virkede det alligevel som en smart idé at passe bedre ind i Malavien – specielt efter hvad baronessen havde fortalt ham om greven. Han ville ikke ende med at der gik rygter om et menneske fra hans verden der rendte rundt.
Efter at have iklædt sig mere passende klæder, bestående af en mørk dublet og matchende bukser- begav Joshua sig rundt på slottet og udforskede de mange lange gange. Hans antræk var måske ikke det mest luksuriøse, eller hvad han ville anse som moderigtigt, men så længe det fik ham til at passe ind på slottet, var han tilfreds.
Han iagttog de glødende sten i slottets vægge og måtte igen kæmpe imod fristelsen af at røre dem, selvom at baronessen havde sagt at hun ikke kunne lagre elektricitet i dem endnu. Han standsede op ved et vindue der gav ham en storslået udsigt over landet derude, og han kunne se skoven han var dukket op i og søen hvor han blev fundet. Han sukkede drævent og lænede albuerne mod vindueskarmen.