På denne side finder du to verdener - den ene er vores egen verden, hvor almindelige mennesker lever deres trivielle liv, den anden er Malavien, et land fyldt med fantasy-væsner af alle afskýgninger. Det der bogstavligt talt forbinder de to verdener er portaler igennem dimensionerne. Begge portaler er placeret i Oxford i vores verden og i og ved byen Aduran i den anden verden. Den ene portal styres af griske og magtglade mænd og kvinder på begge sider. Der eksisterer også en lille glemt portal, som ikke styres af nogen. Her kan tilfældige mennesker og væsner krydse igennem og ende i en verden lig noget, de aldrig har set før.
Spring ind i deres historie og deltag i kampen mod det onde og oplev forunderlige ting!
De 5 hurtige!
1. Man skal have lige mange af karaktertyperne "menneske" og "fantasyvæsen" - har du et fantasyvæsen skal din næste nye karakter være et menneske.
2. Husk at snakke pænt til dine medspillere! Her er plads til alle :)
3. Vil du være en race som ikke er skrevet ned? Udfyld en racebeskrivelse og ansøg om at få den godkendt!
4. Alle former for "Godmode", "Powerplay" o.l. bliver ikke tolereret!
5. Har du spørgsmål? Kontakt en admin, ingen af dem bider!
Post by Joshua Walker on May 31, 2014 0:23:09 GMT 1
Amatystslottet henlå i mørke, med undtagelse af de glødende felter fordelt på slotsmurene. Tjenestefolkene bevægede sig rundt inde i slottet, præcis som vagterne vogtede over slottet fra de omkringstående mure. En vagt åbnede for porten da en kutteklædt rytter nærmede sig, og slap ham indenfor. Rytteren steg af hesten og lod en stalddreng tage den med sig, før han trak hætten ned af hovedet og så op på slottet med en bitter mine. Joshua havde været ude, nok en gang, for at se efter spor der kunne føre ham til en portal til hans verden, men han var nok en gang kommet tilbage tomhændet. Han hadede at skulle give baronessen dårligt nyt, men det eneste han kunne konkludere fra sine fund, var at portalen faktisk var i bevægelse. Over de sidste måneder havde han ledt under hver en sten i skoven og afhørt enhver som hævdede at have set noget unaturligt, uden held. Han kvalte et suk, idet han trådte ind i selve slottet, og begav sig direkte til pejsstuen, i håbet om at finde baronessen.
Post by Alexandra Evans on Jun 3, 2014 7:58:45 GMT 1
Alexandra sad i sin ynglings stol, med en stor bog med mystiske runer foran sig. Der ud over var der en fjerpen og amatystfarvet blæk som hun havde brugt til at notere det underlige runer i. Hun havde brugt hele dagen på biblioteket og havde fundet en bog om gammel lore om verdens opstanden. Hun havde fundet mange henvisninger til Forcefieldere og havde noteret sine fund ned i bogen. Alexandra viste kun hvad hun selv havde fundet om sine forfædre og den store bog fungerede som en slags journal om hende, hendes slægt og portalerne. Fordelen var at det kun var hende der kunne læse runerne da der ikke var andre end hende fra "det kolde nord". Hun hørte trin på gangen og sukkede tungt. Joshua havde slet ikke bragt samme fremgang som hun havde håbet - faktisk havde det været en skuffelse. Hun var lidt irriteret over at bruge ressourcer på ham når han ikke kunne frembringe resultat, men på den anden side kunne han altid blive nyttig. Om ikke andet kunne han give lidt morskab, hendes seneste fange var netop kradset af samme dag, men Alex var ganske sikker på at Joshua ikke var klar over de mørke ting der forgik i slottet. Og med mindre han blev for næsvis ville han nok heller ikke få det af vide.
Post by Joshua Walker on Jun 20, 2014 23:24:42 GMT 1
Joshua havde fundet vejen til pejsestuen, men tøvede alligevel da han stod udenfor døren. Han hadede virkelig at bringe hende dårligt nyt. Hun havde måske skjult sin skuffelse, men Joshua havde set det i hendes blik hver gang han havde fortalt hende at han endnu ikke havde fundet nogen information omkring portalen han selv var ankommet gennem. Men han skyldte hende alligevel at fortælle hende hvad han vidste. Baronessen havde brugt tid og kræfter på ham, og hjulpet ham med at tilvænne sig hvad han anså som sit nye hjem, og han skyldte hende at yde sit bedste. Med den beslutning truffet, skubbede han døren op og trådte indenfor, og blev mødt af synet af baronessen med snuden i nok en bog – ikke en overraskelse. ”Jeg er tilbage.” Han bandede indvendigt over sig selv. Det var klart at hun allerede vidste at han var tilbage. Han lukkede døren i bag sig og trådte nogle skridt nærmere. ”Jeg… har stadig ikke fundet portalen. Jeg har endevendt skoven, udspurgt enhver som kunne have nogen kendskab til en anden portal en grevens, men jeg har ikke fundet noget.” Hans blik hvilede ængsteligt på hende. I starten havde han været taknemmelig for hendes hjælp, og havde lovet sig selv at hjælpe hende efter bedste evne. Men nu var han bekymret for hvor længe hendes tålmodighed kunne vare. Han havde efterhånden været i Malavien i nogle måneder uden at have gjort fremskridt. ”Men jeg har hørt rygter,” skyndte han sig derfor at tilføje. ”om en tyvebande som har holdt øje med den vandrende portal, men de er lige så svære at finde som selve portalen er. Men jeg vil blive ved indtil jeg finder noget.” lovede han hende. Han gjorde sit bedste for ikke at fremstå som værdiløs. Baronessen havde ikke gjort noget der kunne indikere at hun havde mørke hensigter – hun havde trods alt hjulpet ham i så lang tid – men han havde ikke lyst til at skuffe hende længere end højst nødvendigt.